Du er besøgende nr:
758222 siden den 01-02-08
Treasure-collies er sidst  opdateret den: 27-11-2013
Du er her » Hvalpe/planer » HVALPEPLANER

NYE HVALPEPLANER 2010/2011

Vores Verdensvinder 2010, CORYDON DESIRE ME "Gucci" er blevet parret med han Verdensvinderen 2010 SHEP'S GONZALES QUE GAUPO, og vi glæder os nu rigtig, rigtig meget til smukke og søde hvalpe omkring Påske. Se mere herom nedenfor samt på hvalpesiden.

 

TREASURE COLLIES HVALPE

 

Vores hvalpe bliver født og opvokser i vores hus under trygge og rolige forhold. Her giver vi dem al vores kærlighed og gør dem fra bitte små bekendte med hjemmets lyde fra støvsuger, vaskemaskine, fjernsyn, raslen med potter og pander, musik, smækken med døre osv.

Når de bliver omkring 4 - 5 uger begynder vi så småt, hvis vejret tillader det, at tage dem med ud i haven, for at stifte bekendtskab med udendørs, ting, lyde og dufte, samt begyndelsen på renlighedstræning.

Og når de igen er lidt ældre kommer de med udenfor haven, hvor de skal prøve at gå i snor, møde hestene neden for vejen, busser, biler, cykler,  børnehaven, skolen, plejehjemmet og meget mere.

Blandt andet på denne måde prøver vi, at socialisere vores hvalpe bedst muligt, idet vi mener, det er meget vigtigt, at hvalpene er godt rustede og klare til at møde den store nye verden, de skal ud i, når de forlader vores hjem og skal ud til deres fremtidige familier.

 

En hvalp herfra bliver solgt med:

DKK stamtavle samt registrering i Dansk Hunderegister

Betryggende købekontrakt

Sundhedsattest fra dyrlægen

Øjenlysning fra godkendt ECVO øjendyrlæge

Chipning og 1. vaccination

Fuldt ormekursbehandlet med 3 behandlinger

Hvalpepakke med lidt Royal Canin foder, vejledningsplan mht. foder, pasning, pelspleje m.m.

Og selvfølgelig livslang støtte, råd og vejledning, hvis I har brug for os.